|
Spørgsmål og svar.
De mest stillede spørgsmål nedenfor, giver dig masser af ekstra information om vort center:
Hvilke ydelser er inkl. når jeg betaler kontingent til motionscenteret ?
- Fri træning ved alle maskiner og mulighed for online-booking af indoor cycling og zumba.
Hvordan kommer man ind ?
- Dels via gangbroen fra arealet ved skolen/plejehjemmet og dels gennem hovedindgang til hallen og op til 1.sal ved cafeteriaet derfra ud til centeret. Når du er blevet medlem får du din egen nøglechip som låser døren op i tidsrummet fra 5 til 22.
Hvornår er der instruktører til stede ?
- Der er fast instruktør til stede mandag - torsdag kl. 17 - 19.30 samt onsdag kl. 9 - 11. I skolernes ferier skal du dog ikke forvente at en instruktør er tilstede. Men derudover vil der løbende være mulighed for at træffe en af vore frivillige instruktører i centeret.
Kan man medbringe sit barn når man træner ?
- Ja, dit mindre barn er velkommen til at være i cafeområdet.
Er centeret nu også for mig ?
- Centeret henvender sig til helt almindelige mennesker og ikke kun til "seje body buildere"
Skal man betale ekstra for Indoor Cycling og zumba ?
- Nej, når du er indmeldt i motionscenteret har du mulighed for online-booking af indoor cycling og zumba, men såfremt du kun ønsker at deltage på Zumba eller Indoor cycling hold skal du købe et klippekort. Dette gør du ved at oprette dig som medlem og herefter logge ind og købe klippekortet under medlemsskaber via dankortbetaling.
Hvordan virker online-booking ?
- Du kan online-booke på vore hold 30 dage frem og maksimalt have 4 åbne bookinger. Det sker her. Skulle du glemme at melde fra 2 gange i træk vil alle dine reservationer blive annulleret.
Hvordan bliver jeg medlem ?
- Via EB´s hjemmeside her eller mød blot op i centeret når en instruktør er til stede.
Hvornår skal jeg betale mit kontingent ?
- Du betaler 1. gang når du får din instruktionslektion i centeret med dankort. Vælger du mdr. vis PBS-betaling skal du betale for perioden frem til 1. PBS træk er mulig og for nøglebrik/oprettelse kontant. F.eks. du tilmelder dig 15/10 - så betaler du 5 kr. pr dag for oktober og 150 kr. for oprettelse ialt 225 kr. kontant ved din første instruktionslektion (husk dankort eller "lige" penge, da der ikke er byttepenge i centeret.
Kan der betales med Dankort ?
- Ja, i centeret forefindes der Dankort-terminal og betaling kan ske når der er instruktør til stede.
Hvilke håndvægte / hvilket udstyr findes der i centeret ?
- Vægte fra 1 til 32 kg. Se iøvrigt her, hvor nogle af centerets maskiner er afbilledet.
Hvor tit kan man få lagt et nyt program og er der nogen som retter én mht fejløvelser ?
- Ved opstart får du lagt dit personlige træningsprogram. Efter 3 måneder kan du få ajourført dit program. Og ja, vore frivillige instruktører vil rette de fejløvelser som de får øje på.
Hvad kan jeg få i rabat ?
Vore priser er sammensat således at rabatten allerede er fratrukket. Men såfremt mindst 15 medlemmer tilmelder sig på firmaaftale (eller lignende) og der kun skal sendes én regning fremover på mindst 15 medlemmer gives der 5% rabat. Det er ikke muligt at få rabat på PBS aftaler.
Jeg går på efterskole og er kun hjemme nogle week-ender - hvad skal jeg betale ?
- I efterskole perioden 1/9 - 30/6 skal du for hele perioden betale kr. 600. Beløbet betales ved aftales oprettelse. Kontakt os på motion@engesvangboldklub.dk.
Jeg har en ven som gerne vil med mig i centeret én dag - kan han det ?
Kan jeg ikke sætte mit medlemsskab i bero og ikke betale oprettelsesgebyr igen ?
Ja, men vi opkræver et gebyr på kr. 100 efter en pause i medlemsskabet. Gebyret dækker udgift til administration herunder eventuel PBS-oprettelse. Har du ikke din nøgle fra tidligere skal du betale oprettelsesgebyr på kr. 150.
Jeg er oprettet som PBS medlem men vil gerne flyttes til kontant medlem (og spare penge) hvordan gør jeg ?
Så længe der ikke har været pause i dit medlemsskab, skal du ikke betale oprettelsesgebyr igen og du giver blot EB-motions kasserer besked om ændringen på motion@engesvangboldklub.dk. Det betyder, at hvis du har betalt 150 kr. i 3 mdr. via PBS, skal du betale 9/12 af 1.600 kr for resten af sæsonen altså 1.200 kr.
Hvornår betales min regning med PBS ?
Den registrerede tilmelding vil fremgå af din betalingsoversigt. Husk at betale din regning som hidtil, indtil betalingen med beløb fremgår af din betalingsoversigt. Du skal selv hurtigst muligt tilmelde til PBS for at undgå gebyr.
Kan jeg få en prøvetime ?
- P.t. har vi ikke mulighed for at tilbyde prøvetimer uden at du har tegnet medlemsskab - men du er velkommen til at kikke op i centeret når der er instruktørere tilstede og se på forholdene.
|